Skolevejledningen på Dhe

Skolens målsætning for skolevejledningen er:

  • At tilbyde vejledning til alle elever.
  • At vejlede eleverne, så de kan træffe kvalificerede uddannelses- og erhvervsvalg, med udgangspunkt i deres ønsker, interesser, samt faglige og sociale kompetencer.
  • At vejlede eleverne, så de bliver selvstændige, ansvarlige og aktive aktører, der kan finde og anvende informationer om uddannelse og erhverv.
  • At vejlede eleverne, så de forstår den personlige og samfundsmæssige værdi af at gennemføre en uddannelse.

Skolevejledningen i praksis.

Vejledningen varetages hovedsagligt af skolens tre, skolevejledere:

Christina Skaaning, Karna Søgaard og Anne Lindholm

Vejlederne tilrettelægger og udfører forskellige vejledningsaktiviteter, der kan hjælpe eleverne med afklaring af deres udannelses- og erhvervsforløb.  Aktiviteterne foregår som individuelle samtaler, i workshops eller på informationsmøder. Vi hjælper med at søge oplysninger, orienterer om ungdomsuddannelserne, finder uddannelsesinstitutioner, formidler kontakter, informerer om tilmelding til ungdomsuddannelser og besvarer spørgsmål fra elever og forældre.

Den daglige kontakt.

Hele efterskoleopholdet har ofte stor betydning for elevens fremtid. Afklaringen foregår nemlig løbende i dagligdagen på skolen. Elever og lærere er sammen i undervisningen, i fritiden, i pressede situationer og om store fælles oplevelser. I skolens værksteder erfarer eleverne, måske for første gang, at de har et særligt godt håndelag og/eller er dygtige til at planlægge deres arbejde. Vejledningen er derfor summen af mange omstændigheder og af mange menneskers indflydelse.

Forældrenes rolle.

Jeres rolle som forældre er helt afgørende. Det er vigtigt at I viser interesse og opmuntrer jeres barn til at søge relevante oplysninger. En god snak om fordele og ulemper og deltagelse i informationsmøder på aktuelle ungdomsuddannelser kan hjælpe jeres barn med at træffe det rigtige valg.

Praktik:

I efterårs- og vinterferien (samt de tre hverdage før påske for 9.kl) er der mulighed for at komme i praktik. Eleven finder selv praktikpladsen, og vejlederne udarbejder herefter en skriftlig aftale med praktikstedet. Hvis praktikken foregår i en ferieperiode er eleven ikke dækket af skolens ulykkesforsikring.

Links til uddannelse og erhverv:

www.ug.dk (undervisningsministeriets uddannelsesguide)
www.dts-info (de tekniske skolers hjemmeside)
www.sosu.dk  (social og sundhedsuddannelser)
www.groenfremtid.dk (landbrugsudd.)