Motor

I faget motor vil du temmelig sikkert få olie på hænderne og topnøgler, skruetrækkere og fastnøgler mellem fingrene.

Du får en almen orientering om bilens opbygning og virkemåde, samt de enkelte deles funktion. Der arbejdes på knallerter, plæneklippere, motorsave og motorcykler, samt praktiske øvelser på bilmotorer i prøvestand.

På elevernes cykler og knallerter vil der også kunne foretages en del justerings- og vedligeholdelsesarbejde, men kun det arbejde den enkelte elev kan udføre, uden at det på nogen måde går ud over sikkerheden. Der vil blive besøg på virksomheder, der har relation til faget.

Der stilles ingen forudgående krav for at deltage i dette fag, men interesse og sund fornuft må være en betingelse.